Fri fragt ved køb for 999

Levering 1 - 2 hverdage

Undervisning og kurser

 

Hvad tilbyder vi?

Hos Frisør Support ApS går vi meget op i videreuddannelse og vejledning og tilbyder derfor kurser til alle vores kunder. Kurserne kan skræddersys på mange måder, og kan omhandle alt fra farveteknikker, opsætning, klipning, forretningsforståelse og meget mere. Vi står altid til rådighed for at skræddersy et kursusforløb om netop dét område, du ønsker at blive klogere på. For her hos Frisør Support ApS tror vi på livslang læring og udvikling.

Med hjælp fra vores dygtige teknikere kan du komme ud af din rutine, forbedre din teknik og få gladere kunder! Så er der et bestemt kursus, som du kunne tænke dig, så tag en snak med vores Education Manager, Maria Lilhauge, om mulighederne.

Læs mere om vores kurser

WORKSHOP

På vores hands-on-workshops vil du arbejde kreativt på egne modeller for at få teknikkerne helt ned i fingerspidserne. Du får en masse teoretisk viden og praktisk erfaring med produkterne, som du kan gå direkte tilbage og bruge i salonen. Vores workshops giver dig et teoretisk indblik og en bred vifte af kreative løsninger, som du kan anvende i din salon. Vi tilbyder at afholde workshoppen i vante rammer i din egen salon.

LOOK & LEARN

På vores Look & Learn kurser præsenterer vi kreative løsninger og teknikker, så du kan skabe flotte resultater i salonen. Udgangspunktet er vores fælles passion for hår og målet er at sende dig hjem med masser af inspiration og tips og tricks. Du får indblik i, hvordan vores teknikere arbejder, og der vil hele tiden være en åben dialog, hvor alle spørgsmål er velkomne. Du vil opleve en ”nede på jorden”, kreativ og faglig atmosfære fra den virkelige salonverden, hvor vi vil være de kreative og du vil blive inspireret.

COLOUR CLASS

På vores farvekurser vil du få en dybdegående viden omkring det farvesystem du bruger, og hvordan det skal anvendes. Vi vil komme ind på teori, så du er bedre klædt på til det kreative arbejde og du vil komme til at arbejde hands-on med farvesystemet.

BALAYAGE HANDS-ON

På dette kursus arbejder vi kreativt med alle frihåndsteknikker, toninger, pigment og glossbehandlinger indenfor alle vores farvesystemer. Da det også er et hands-on kursus, vil du selv kunne afprøve alle teknikkerne. Dette kursus kan skræddersys og tilbydes i flere stadier, så det passer til netop dine behov. Er du f.eks. helt ny og gerne vil have de basale balayage-teknikker på plads først, kan vi tilpasse kurset hertil. Er du er allerede skarp til balayage, men gerne vil udvikle dig kreativt med andre frihåndsteknikker, så skræddersyer vi kurset herefter.

SALGSMOTIVATION

På vores salgsmotivationskurser vil du få en dybdegående gennemgang af produkter, så du er klædt på til den gode vejledning. Vi tror på, at den gode vejledning giver det gode salg. Vi vil gå i dybden med, hvordan du får det optimale ud af produkterne og hvordan vi får skabt behovet hos kunderne, så de ikke ”kan leve” uden produkterne.

ONLINE KURSER

Vi tilbyder næsten alle vores kurser i online-format. Derfor kan vi skræddersy kurset lige efter dine behov. På nogle af vores udbudte online-kurser vil vi gennemgå forskellige temaer, som fx. blondering og lysningsfarver eller fx gennemgå forskellige balayage-teknikker.

Hvad mangler du?